Jeg tror ikke, folk forstår begrebet forsvundet for altid.
Jeg tror ikke, de forstår regnskovenes sårbarhed over for rydning, brand og tørke.
Jeg tror ikke, folk ved, hvor rig biodiversiteten i Amazonas samt de colombianske stillehavskyster er, og hvor vigtige de er for vores nuværende og fremtidige eksistens.
Jeg tror ikke, folk forstår, at kun 100 m2 regnskov i disse områder indeholder unikke arter, der kun findes i disse små indespærringer, og hvis de bliver ryddet, vil de forsvinde for altid.
Jeg tror ikke, folk forstår konceptet med, at arter forsvinder for altid. Det betyder, at når de er væk, vil de aldrig komme tilbage igen. Aldrig. Væk.
Jeg tror ikke, at folk forstår, at der ikke er noget gen-skovplantningsprojekt, der kan genskabe disse naturlige miljøer og deres biodiversitet.
Jeg tror ikke, folk forstår, at alt, hvad vi ved i det væsentlige kommer fra at studere den naturlige verden og dens forskellige arter, uanset om det er planter eller dyr.
Jeg tror ikke, de forstår, at hvis arter forsvinder, så vil vores videnskabelige evner også forsvinde – først gradvist og derefter for altid.
Jeg tror ikke, folk forstår alt dette, selv når de påstår, at de gør det, for de ændrer stadig ikke radikalt den måde, de lever deres liv på.
Jeg tror ikke at folk forstår, at kun ved at ændre den måde, de lever deres liv på, kan de redde de levende arter i vores verden.
Men jeg håber, at folk i morgen pludselig vågner op og holder op med at gøre alt, hvad de gør, og begynder at ændre sig.
