Det er systemet, der er håbløst forkert. Den indiske økonom Amartya Sen havde nogle gode pointer i sit arbejde med rettigheder til mad. Sult er dybest set en funktion af den næsten systematiske fratagelse af fødevarerettigheder, vi ser i dag … og ikke fordi vi ikke kan producere nok mad. Det kræver kun et par mennesker at lave mad til alle.
Og ja, vi producerer nok også de forkerte slags fødevarer, og hvede og de fleste kornsorter er bestemt ikke gode svar på at øge ernæringsniveauet, da det dybest set er tomme kulhydrater.
Det samme i industriprodukter. Vi laver for mange forkerte produkter, og det kræver nogle få mennesker at lave nok produkter til alle. Vi behøver som udgangspunkt ikke at arbejde fuld tid, og samtidig kan vi fordele nok til alle til at få et tilstrækkeligt anstændigt liv. Det er muligt at gøre dette, men de neo-liberale kapitalistiske ideologer vil straks springe over pistolen og græde “kommunistisk”, hvis du forsøger at ændre denne orden, som vi har nu.
Fattigdom og retten til mad
