Sammen med mit slogan, “at livet handler om at tage vare på livet”, kan jeg godt lide at anvende forestillingen om “Do No Harm” som et livsstyrende princip. Det er et vidunderligt simpelt etisk princip, og alligevel så utroligt svært at følge for de fleste mennesker. Jeg lærte om Do No Harm-princippet, da jeg arbejdede på mit ph.d.-projekt om humanitære interventioner i 1999. Det blev formuleret som et grundlæggende operations princip for aktører i humanitære nødinterventioner i 1990’erne, hvormed “Do no harm” handlede om at undgå at udsætte folk for yderligere risici gennem organisationernes handling. “Yderligere risici” er faktisk tilføjet siden, fordi humanitære aktører i virkeligheden ikke kan undgå alle risici og ikke fuldt ud prioriterer og engagerer sig i faktisk at stoppe årsagerne til de konflikter og kriser, der sætter mennesker i fare i første omgang. Tværtimod afbøder de kun symptomerne på den skade, der løbende sker.
Men jeg finder faktisk Do No Harm princippet genialt. Det er tydeligvis afledt af den hippokratiske ed formuleret af den antikke græske læge Hippokrates. Oprindeligt ment som en retningslinje for – og aflagt ed af – læger. Men, jeg finder at den er meget nyttig som en grundlæggende retningslinje for al vores menneskelige adfærd. På alle niveauer, fra vores praksis som individer og forældre til virksomhedsledelse og regeringsledelse, kan det være en central retningslinje for, hvordan vi kan ændre den måde, vores menneskelige samfund fungerer på.
Princippet bør dog ikke kun anvendes med hensyn til de umiddelbare konsekvenser af vores handlinger, men også for de indirekte virkninger, vores økonomiske aktiviteter i erhvervsliv, produktion og forbrug har for andre mennesker, dyr og vores miljø. Krig er i dette perspektiv blot en forlængelse af økonomiske interesser og dermed forretnings- og produktionshandlinger.
Den afdøde præsident for den afrikanske stat Tanzania, Julius Nyerere, skrev engang, at en kapitalist kan være en fremragende familiefar, men konsekvenserne af hans økonomiske aktiviteter er dømt til at gøre skade, da hans overskud og kommercielle vækstsucces er helt afhængig af udnyttelse af andres arbejde for ham, for hans underleverandører, og den natur, hvorfra produktionsmaterialer er afledt. Jeg syntes, at dette var en fremragende observation, da jeg læste den første gang i 1980’erne, og det har været et af mine vejledende principper siden.
Du behøver ikke være religiøs eller noget lignende for at anvende en Do No harm koden. Det er simpelthen bare en god etik at følge. Livet handler om at passe på livet og ikke skade det. Så tænk på, hvordan dine handlinger i alle dine daglige aktiviteter faktisk kan påvirke mennesker og andre livsformer.
Anyways, der er meget at sige om dette, og jeg vil bruge denne del af min blog til at diskutere, hvordan vi gennem øget bevidsthed omkring virkningerne af vores handlinger kan finde nøglen til at ændre vores verden som den er idag. Det handler om, hvordan vi fører vores liv, vores adfærd og vaner, og dermed hvordan vi kan ændre voers nuværende livstil i retning af en enklere måde at leve på.
